Kurser

Tidligere var spirer noget jeg købte i supermarkedet, men efter et ophold på Hippocrates Health Institute i Florida er de blevet en del af min hverdag. Jeg er fyldt op med begejstring for de små planter. Min motivation for at spise spirer er fuldstændig i top, fordi jeg mærker hvor stor en forskel de gør i min krop – i mit energiniveau og for mit velbefindende. Al det positive de små planter gør i mig og hvordan jeg efterfølgende har fået det – det vil jeg rigtig gerne give videre, derfor afholder jeg disse kurser.

Jeg vil gerne give dig forståelsen af hvor nemt og enkelt det faktisk er at dyrke sine egne spirer – dyrke sin egen mad som tilmed er helt frisk og helt naturlig og som giver dig et godt tilskud til al det, du har brug for.

Klik her for at læse mere uddybende om spirer kurset._91A3804

Udover spirer kurser afholder jeg pt. kun et kursus i vegansk madlavning. Det sker på Martinus Center i Klint d. 7-10. september 2017.  Her vil jeg vil gerne motivere folk til at bruge flere grøntsager i deres daglige madlavning. Få grøntsagerne ind som en helt naturlig og nem del af den daglige kost. Jeg vil gerne inspirere og vise hvordan det kan gøres. Det sker gennem de opskrifter jeg har skrevet, samt ved at bruge lidt anderledes råvarer.

Jeg har en stor motivation til at videregive min viden og ekspertise til de der kan have nytte af den. Det, at jeg er uddannet kok, gør det er nemt for mig. Derudover er det sjovt og super hyggeligt at møde folk og arbejde sammen om en fælles interesse og et fælles mål – nemlig god, sund, alsidig og spændende dejlig grøn mad.

Se her for mere detaljeret beskrivelse af kurset og for tilmelding.

 

 

FacebookTwitterGoogle+Del